Motiverer citater?

juni 29, 2018 Bjoern 0 Comments

Du har nok allerede set en væld af plakaterne, hvis du har bevæget dig et et iværksættermiljø. Det er populært at dele motiverende citater på sociale medier, ligesom der nærmest ikke findes den iværksættervirksomhed, som ikke har plakater hængende med citater som “Work hard, play hard”, “you did not wake up to be mediocre”, “Whatever it takes” “Just fucking do it” og ikke mindst uendelig mange udpluk fra filmen The Wolf on Wall Street. Ideen bag dem er naturligvis, at de skal virke inspirerende og give motivation til ens ansatte om at yde den lille ekstra indsat.

Virker de?

Det helt store spørgsmål i den forbindelse er naturligvis om de rent faktisk virker, eller det bare er smarte påfund og et fejlagtigt forsøg på at styrke ens arbejdsplads.

Det der er svært ved citater er ofte, at mens nogen vil finde dem fede og synes de er spot on, så er der andre der vil finde dem upassende og måske endda stødende. Så at finde et citat eller ordsprog der rammer alle, kan være lidt af en udfordring, hvis det da ikke skal være en ren floskel eller kliché.

Lad dine medarbejdere komme med citaterne 

I stedet for at trække et mantra og en holdning ned over de ansatte, kan det derfor også være en god ide at involvere dem i processen med at finde citater der passer. Desuden er det ikke sikkert, at det citat der passede i går, er det samme som passer i dag.

Køb en tavle eller et whiteboard, hvor der hver dag skrives et nyt citat, og lad det være en ny der skriver det hver dag. På den måde involveres medarbejderne i at være med til at forme virksomhedens ånd. Hvis der skal være lide konkurrence i det, så tag et billede af citaterne hver dag, og stem om de bedste citater sidst på måneden.

I kan også få trykt plakater med alle månedens citater, hvilket er en sjov gimmick, der giver lidt at snakke om blandt de ansatte på kontoret.

Previous Post

Next Post