Skal I have altaner?
september 15, 2018 Stantonoffice 0 Comments
Det at beslutte at I skal have altaner, kan være en lang proces. Noget af det første er at indhente tilbud fra forskellige altanfirmaer. Ofte kan det være meget svært at gennemskue, hvad en altan rent faktisk koster.Her kan du læse mere om, hvad I skal være opmærksomme på, når I vælger at købe altan.
Et altanprojekt er individuelt
Hvert altanprojekt er helt unikt, der er forskel på bygningens struktur, hvordan gården er indrettet, og om der allerede er altaner i forvejen. Derudover så afhænger prisen også af, hvor mange altaner, der skal laves, hvilken størrelse de skal have, hvilke materialer, de skal laves i. For at kunne beregne prisen for altanerne, så kræver det at en ingeniør laver beregninger over, hvad der er muligt og ikke er muligt – her tænkes der især på, hvilke muligheder der er for ophænget af selve altanen. Derfor vil det ofte være nødvendigt for altanfirmaet at se bygningen før de kan give jer en pris.
Kommunen giver byggetilladelsen
Det er kommunen, der skal give byggetilladelsen til altanerne. De har en lang række krav og regler, da det er deres ønske, at projektet både er pænt og ordentligt. Derfor kan kommunen godt gøre processen lang, men de kan også have krav, som gør at prisen stiger. Det vil oftest være lettest at få godkendt altaner i gården fremfor på fronten af bygningen, da der vil være større krav til altanerne i bybilledet.
Logistikken
Ift. den endelige pris så har selve gårdens logistik meget at sige. Det er vidt forskelligt, hvordan en gård ser ud og derfor også, hvordan et stilads kan stilles op. Derudover skal der også være plads til materialer, så dem der skal montere altanerne, har det, som de skal bruge. Derudover vil det også være forskelligt, hvor mange personer, der kan arbejde på samme tid. Derfor er det vigtigt, at der er god plads til alle de forskellige materialer, da der kan blive arbejdet på mere end en ting ad gangen.