Undgå generende sol på kontoret

juni 27, 2017 stantonoffice 0 Comments

Sommeren er over os, og det er dejligt endelig at få noget sol igen. Desværre kan vi ikke alle tage på stranden og nyde det gode vejr hele sommeren, så de fleste ender på et tidspunkt med at sidde på et overophedet kontor og kæmpe med sollyset, der blænder og gør skærmen ulæselig.

Sollyset kan være voldsomt generende, og der er ikke meget at gøre ved det, når det først kommer i vejen. Computerskærmen kan kun tilpasses til en vis grad, og der er næsten ikke noget, der kan stoppe en skarp sol lige i øjnene.

Heldigvis er der hjælpe at hente – der findes efterhånden så mange typer gardiner, at der uden tvivl er en type, der passer til lige netop jeres behov.

Bevar det gode lys

En god idé for at bevare lidt af sommerstemningen, er, at investere i plisségardiner eller lignende, som meget effektivt holder det skarpe lys ude, men lader det bløde solskin komme igennem. Vælg en lys farve for at forstærke effekten, og så er I klar til sommer.

Styr uden om persienner, som bare lukker lyset ind i striber i stedet – det giver en generende effekt på kontoret og hjælper ikke på skærmen.

Rullegardiner er heller ikke en optimal løsning, da de lukker alt lys ude. Selvom det kan være rart at slippe for solen, er det ikke godt for hverken krop eller sjæl at sidde i et mørkt rum med kunstigt lys hele sommeren.

Stop den værste sol udefra

Mange kontorbygninger har indbygget solafskærmning øverst på vinduet uden på bygningen. Det kan være en rigtig god idé at overveje, hvis I ikke allerede har det installeret. Det tager nemlig det værste lys, så I langt hen ad vejen kan nyde udsigten i stedet for at sidde lukket inde bag gardiner.

I kan også prøve med solfilm og se, om det er noget for jer. Det passer ikke til alle virksomheder, så start eventuelt med et par vinduer, og se, om det passer jer – og husk, at filmen ikke kan tages af igen om sommeren.

Previous Post

Next Post