Vil I være helt fremme i skoen, når det gælder ERP-løsninger?

august 6, 2018 Stantonoffice 0 Comments

Nu til dags er der et stort fokus på effektivitet på arbejdspladser, og en måde at kunne sikre det på er ved at have en god ERP-løsning. De er ikke kun med til at effektivisere arbejdspladsen, men de er også med til at lette arbejdsgangen for jeres medarbejdere samt øge arbejdsglæden generelt.

 

Flyt jeres ERP-løsning til skyen

I kender måske Dynamics AX-løsningen fra Microsoft, måske det er jeres nuværende løsning, og måske I er tilfredse med den, som den er. Men der er kommet en nyere udgave af den. Den hedder Dynamics 365 for operations, og det smarte ved den er, at den giver jer mulighed for at have systemet liggende i skyen. Alle tidligere versioner har krævet en installation på egne servere eller i et hostingcenter. Løsningen har set dagens lys som et cloud-produkt, hvor Microsoft Azure, der er Microsofts datacentre, er platformen, hvor både applikation og data ligger. Ud over cloud-løsningen tilbydes løsningen også på en Local Business Data platform eller som en hybrid heraf. Det er udviklet for at møde virksomheders behov, da nogle kan have behov, der strider imod en cloud-løsning, f.eks. kan der være krav om, at løsningen virker offline, hvis internetforbindelsen fejler, eller der kan være lovmæssige krav om, at virksomhedens ERP-løsning ligger på den lokale server.

 

Hvorfor opgradere jeres ERP-løsning?

ERP-løsningen er vurderet til at være noget nær en optimal løsning, især for større virksomheder, da den både har en bred funktionalitet, samtidig med at teknologien er helt i top. Microsoft har i den forbindelse bl.a. sørget for, at I er godt udrustet med nutidens væsentligste teknologiske tendenser, nemlig kunstig intelligens (Artificial Intelligence) og Internet of Things. I den forbindelse sikrer Microsoft jer, at Azure-platformen, som de benytter, indeholder stærke værktøjer til de to tendenser. Derudover har Microsoft lavet en kobling til de sociale medier, nærmere bestemt LinkedIn, som de købte i 2016. Det betyder, at LinkedIn Sales Navigator og LinkedIn Recruiter og Dynamics 365s Sales og Talent moduler kan integreres på praktisk vis, hvilket bl.a. gør det muligt at bruge sit faglige LinkedIn-netværk sammen med bl.a. salgsarbejde. Sidst men ikke mindst kan rekrutteringsopgaver, der både kan administreres via LinkedIn Recruiter og ERP-løsningens Talent modul, nu kobles sammen, hvilket kan bidrage til at gøre HR-medarbejderes opgaver mere optimal.

Previous Post

Next Post